Arrangement

Navn AFLYST Jule-juniorhandler-træning
Type DKK Ungdom - træning
Arrangør Dansk Kennel Klub Kreds 6
Tidspunkt 12.12.2020 kl 9.30 - 12.12.2020 kl 16.00
Tilmeldingsfrist 05.12.2020 kl 23:59
  Deltagelse kræver medlemskab
   
Sted Assentoft Hallen
Stadionvej 41
8960 Randers Sø
Telefon 20289118 (Hanne)
E-mail mitz@oncable.dk
   
Beskrivelse Jule-juniorhandler-træning:

Kom og vær med til juniorhandler træning med et juletvist lørdag d. 12. december 2020!

Vi vil gerne slutte året af med manér! Derfor har vi arrangeret at årets sidste juniorhandler træning bliver en kombination af træning, juniorhandlermatch og pakkelegsquiz.

Vi starter dagen med teori og træning.
Efter frokost holder vi juniorhandler match, som foregår på samme måde som f.eks. Show Of Winners, hvor deltagerne dyster mod hinanden i heats - alle deltagere kommer i ringen mindst 2 gange, og vi slutter konkurrencen af med kåring af de 4 bedste juniorhandlere på dagen. Vi har inviteret tidligere juniorhandler Silje Due, der glæder sig meget til at dømme alle de super dygtige juniorhandlere.
Vi slutter dagen af med en corona-venlig pakkeleg, i form af en quiz med relevante spørgsmål for alle juniorhandlere :-)

Corona-restriktioner: I disse tider må forældre/ledsagere desværre ikke være med i hallen. Børn, hunde og udstyr skal afleveres på parkeringspladsen, hvor vi nok skal hjælpe dem ind i hallen. Det samme gælder ved afhentning om eftermiddagen, hvor forældre/ledsagere bedes vente på parkeringspladsen indtil børnene kommer ud. Vi foreslår at ventetiden f.eks. bruges i Randers Storcenter, hvis man har for langt til at køre hjem. Der vil være livestreaming fra juniorhandler matchen - link hertil lægges på Facebook senest om morgenen d. 12/12 2020.

Alle børn skal bære mundbind når de går rundt i hallen - når de sidder ned må det tages af. Husk at holde afstand hele dagen og sprit/vask hænder løbende.

Fordi det er jul: Alle deltagere SKAL have noget juleagtigt på til juniorhandler matchen, f.eks. julesweater, nissehue, rødt tøj eller lignende - vi håber at alle har lyst til at være med til at skabe god julestemning :-)
Derudover skal alle deltagere medbringe 1 pakke á max 30 kr. til pakkeleg.

Mad og drikke: Skal købes i hallens cafeteria (må ikke medbringes hjemmefra). Husk penge!
   
Mødetid/sted Vi mødes lørdag d. 12. december 2020 kl. 9.30 (vi starter kl. 10.00!) i Assentoft Hallen, Stadionvej 41, 8960 Randers. Vi forventer at slutte omkring kl. 16.00.

Husk at medbringe: Pakkelegsgave, pænt tøj og sko (husk juletema) til juniorhandler match, mundbind, håndsprit, hund, hundebur, håndklæde til våd hund, vandskål, udstillingsline og -halsbånd, godbidder, godbidstaske.

Instruktører:
Hanne Nielsen: mitz@oncable.dk, 20 28 91 18
Jeane Sørensen: cimcill@gmail.com, 22 32 31 85
Louise Poulsen: louise_poulsen88@hotmail.com, 28 14 83 22
Camille Marie Saugmann Ørbæk: camille2003@live.dk, 29 10 59 09

Alder for deltagelse: 7-17 år.

Tilmelding kræver medlemskab Det påkrævede medlemskab behøver ikke være deltagerens. Det kan sagtens være en forælder/værge/familiemedlem. Tilmelding er bindende.

Skriv gerne barnets alder i kommentarfeltet ved tilmelding.

Vi glæder os til en rigtig hyggelig juleafslutning sammen med jer :)
   
   
Pris
Tilmeldingsgebyr Pris 300 kr
   
Vedhæftet
Jule-juniorhandler-træning d. 12. december 2020.pdf
Jule-juniorhandler-træning d. 12/12-2020