Polish Hunting Spaniel

Racenummer DKK: 5145
Gruppe : 08
Racens hjemland : Polen
Specialklub : Spaniel Klubben

Tidligste alder ved fotografering

HD foto : 12 måneder
AD foto : 12 måneder
OCD foto : 12 måneder
Størrelse Etiske Regler (ud fra vægt)
Racens størrelse : Lille

Racen har følgende minimumskrav for at kunne anvendes i avl

Racen er ikke anerkendt af FCI og kan ikke benyttes til FCI-anerkendt avl.
Afkom stambogsføres i DKK’s X-register.

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger - gældende fra 01.03.2026

For at få Basis+ stambøger skal følgende udover ovenstående avlskrav, være opfyldt

  1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A, B eller C registreret i DKK. Det er forbudt at anvende hunde med HD grad D og E i avlen.
  2. Begge forældredyr skal før parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge og fundet fri for PRA og arvelig katarakt (1. Posterior polær subcapsulær katarakt – bagerste polstær – eller 2. Cortical katarakt – katarakt i linsens bark).
    Undersøgelsen kan tidligst foretages når hunden er 12 måneder gammel og en øjenattest må ikke være mere end 12 måneder gammel på parringstidspunktet. Hunde, der er øjenundersøgt og fundet fri for PRA og arvelig katarakt efter det fyldte 8. år, vil blive betragtet som permanent frie og vil ikke skulle øjenundersøges yderligere for at overholde avlsanbefalingerne.
  3. For øvrige øjensygdomme gælder, at forældredyrene ikke må være registreret med samme øjensygdom i DKK. Undtaget herfra er distichiasis.
  4. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på en eksteriørbedømmelse.

Farver for racen

Forkortelse

Chokoladefarvet/Roan CHF/RO

Filer

Racestandard