DOGO CANARIO

Racenummer DKK: 3460
Gruppe : 02
Racens hjemland : Spanien
Specialklub : Dansk Molosser Klub

Tidligste alder ved fotografering

HD foto : 12 måneder
AD foto : 12 måneder
OCD foto : 12 måneder

Racen har følgende avlsrestriktioner

HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
Hunde med status D eller E må ikke anvendes i avl.

AD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel AD-status registreret i DKK. En hund med AD grad 3 kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være AD fri (grad 0)


Mentalbeskrivelseskrav: Afkom kan kun stambogsføres dersom hunden før parring er mentalbeskrevet ( fra 10 til 36 mdr. ) og der er visse punkter i beskrivelsen, hvor de mentalbeskrevne hunde ikke må komme over eller under en bestemt grænseværdi. Se vedhæftede dokument nedenfor.
Restriktionen er indført 1. september 2003 og omfatter hele racen.
Se også punktet "Mentalbeskrivelse".

Udenlandske hunde
Kravene om HD/AD fotografering og mentalbeskrivelse gælder ikke for udenlandske hunde, dog således, at Dansk Molosser Klub skal godkende den udenlandske han inden parring. Dokumentation for godkendelsen skal medsendes ved stambogsføring af hvalpe.
Aftalen gælder indtil 31. december 2018.
 

 

Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
Der henvises herudover til DKKs stambogsføringsregler.

Farver for racen

Forkortelse

Brindle Brd
Fawn F

Filer

Dogo Canario Grænseværdi.pdf
Grænseværdier for mentaltest