Avlskrav
- Øjne: Hvalpe kan ikke registreres i DKK, med mindre begge forældre er undersøgt for arvelige øjensygdomme af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge.
Første undersøgelse skal være foretaget inden første parring, dog tidligst når hunden er 12 måneder gammel. Forældredyr, der anvendes i avl efter de er fyldt 5 år, skal være øjenundersøgt igen inden parring. Er hunden øjenundersøgt indenfor de sidste 12 mdr. før 5 års dagen, er dette dog tilstrækkeligt.
- Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
- Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her
Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her
Avlsanbefalinger
For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt
- Begge forældredyr skal før parring have HD status A, B eller C registreret i DKK.
- Forældredyrene må ikke være registreret med samme øjensygdom hos DKK
- Begge forældredyr skal inden parring være DNA-testet for prcd/PRA og resultatet skal være registreret i DKK. Bærer må kun parres med fri.En DNA-test gælder for livstid. Hvis begge forældredyr er kendt prcd/PRA-fri ved DNA-testen, bortfalder testkravet for prcd/PRA på afkommet, som herefter registreres "Fri grundet forældrenes DNA-test".
- Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være godkendt på et tysk avlsgodkendelsesarrangement (Ankörung)
Indført 01.01.2013 |