Avlskrav
- Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
- Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her
Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her
Avlsanbefalinger gældende til 31.12.2025
For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt:
- Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.
- Begge forældredyr skal før parring være undersøgt for Patella Luksation (PL) og have en status 0 eller 1 registreret i DKK. PL status 1 må kun parres med PL status 0. Undersøgelsen kan tidligst foretages, når hunden er 12 måneder gammel og skal kun foretages én gang.
Indført 1. januar 2013
Avlsanbefalinger gældende fra 01.01.2026
For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt:
- Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.
- Begge forældredyr skal før parring være undersøgt for Patella Luksation (PL) og have en status 0 eller 1 registreret i DKK. PL status 1 må kun parres med PL status 0. Undersøgelsen kan tidligst foretages, når hunden er 12 måneder gammel og skal kun foretages én gang.
- Øjne: Begge forældredyr skal før parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge og fundet fri for PRA og arvelig katarakt (1. Posterior polær subcapsulær katarakt – bagerste polstær – eller 2. Cortical katarakt – katarakt i linsens bark). Undersøgelsen kan tidligst foretages når hunden er 12 måneder gammel og en øjenattest må ikke være mere end 12 måneder gammel på parringstidspunktet.
Hunde, der er øjenundersøgt og fundet fri for PRA og arvelig katarakt efter det fyldte 8. år, vil blive betragtet som permanent frie og vil ikke skulle øjenundersøges yderligere for at overholde avlsanbefalingerne.
Pr. 15. april 2021 er tidligere særregel om eksteriørbedømmelser for importer bortfaldet. |