Avlskrav
- HD krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status A eller B registreret i DKK.
En hund med HD grad C kan ligeledes benyttes i avl men kun hvis avlspartneren har HD-status A
- AD krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel AD-status 0 eller 1 registreret i DKK.
- OCD: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel OCD-status registreret i DKK.
En hund med OCD påvist kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være OCD fri
- Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
- Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her
Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her
Avlsanbefalinger
For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt
- Begge forældredyr skal før parring have HD status A eller B registreret i DKK
- Begge forældre skal før parring have AD status 0 eller 1 registreret i DKK.
- Begge Forældre skal før parring have OCD status ”fri” registreret i DKK
- Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good
Indført 1. januar 2013 |