Er du hvalpekøber - nu eller senere?
Mange seriøse opdrættere har kun hvalpe 1-2 gange om året. Derfor er det ikke sikkert, at du finder dem på DKK's hvalpeliste lige den dag, du begynder at kigge efter hvalp. Opdrættervejviseren giver dig mulighed for at kontakte opdrættere af den race, du har i kikkerten og høre nærmere om, hvornår der kan forventes hvalpe. Og en god hvalp er værd at vente på.
Ved mange af opdrætterne er det angivet ved et lille logo, at den pågældende har gennemgået DKK's opdrætteruddannelse. Uddannelsen indeholder emner som genetik, hundenes mentale og fysiske sundhed, den korrekte prægning og socialisering af hvalpe etc. Logoet er et signal til omverdenen om, at man tager sit opdrætterhverv alvorligt og har gjort en indsats for at sætte sig ind i tingene.

Er du opdrætter?
DKK's opdrættervejviser er en fantastisk og gratis mulighed for at gøre sit DKK-opdræt synligt for omverdenen. Fra vejviseren kan du linke direkte til din hjemmeside, hvor du kan præsentere dine hunde og dit virke som opdrætter.
Det er ikke tilladt at linke til hjemmesider, som omhandler forhold, der er irrelevante i forhold til hunde (f.eks. vognmandskørsel, IT-support, festsange etc.). Ved misbrug forbeholder DKK sig ret til uden varsel at fjerne linket.